Mikkel afleverer den sidste flyttekasse til sin ekskone Anne og går til den første faste terapitime hos Camilla. Et spørgsmål om, hvornår han sidst sagde højt, hvad han ønskede, sætter noget i gang, han ikke kan svare på.

En middag med Jonas afslører, hvor automatisk Mikkel gør sig nem og medgørlig. I terapien viser et gammelt ferieminde forskellen mellem omsorg og selvudslettelse — og for første gang siger Mikkel nej uden at opfinde en undskyldning.